15. oktober. Gaukhei - Tjønndalen. 4,5 timer

Dagen startede med tåge, men da jeg var ved Håheller og tjekkede yr.no havde jeg set at vejret skulle blive fint i dag, så jeg ventede med at gå til omkring halv ti og regnede med at det nok ville klare op lidt senere.

                                       Solen begynder at skinne gennem tågen ved Gaukhei.

                                           En tågebue. Det fænomen har jeg aldrig set før.

Vestre Gaukheitjønni

Austre Gaukheitjønni

Austre Gaukheitjønni

                            Man kan se hvordan tågen dannes, når luften presses op over bakkerne.

Tilbageblik mod Austre Gaukheitjønni.

 

Vestre Langsvatnet dækket af tåge.

 

Jeg holdt et kvarters pause og tågen lettede over Vestre Langsvatnet.

 

 

 

Vestre Langsvatnet

 

Et blik tilbage mod Vestre Langsvatnet.

 

Troddedalen

 

                                 Man kan skimte Austheiene på den anden side af Setesdalen.

 

 Vestre Krokevatni

 

 Jokleivtjønni

 

 

Jokleivtjønni

 

 

 

 

 

 

                                        Tjønndalen ligger ved lysningen til venstre for søen.

                                        Det blev den fineste dag på hele turen.

 

I min blog skrev jeg:

 

Omsider er jeg nået ned til den sidste hytte. Tjønndalen hedder den. Herfra er der kun halvanden times gang ned til landevejen i Setesdalen. Der har været et fantastisk vejr i dag og jeg sidder uden for hytten i bar overkrop, og nyder solens sidste stråler inden den forsvinder bag en fjeldryg. Der er helt skyfrit og næsten vindstille men kun knap 10 grader. I dag er den flotteste dag på turen, så jeg har givet mig god tid. Jeg er også lidt mør efter i går og i forgårs, som var ret hårde. Alt i alt har det været en fin tur, men næste gang bliver det om sommeren og med telt tror jeg. Når jeg på et tidspunkt kommer til Sjælland og får hentet min bærbare kommer der billeder. Det bliver i en selvstændig blok, fordi der kommer en del billeder. Jeg har taget omkring 500 billeder i alt, og de bedste kommer på nettet.
I morgen går jeg ned og prøver at blaffe til Kristiansand. Bussen går først omkring kl. 16 og båden går 16.30 så det bliver på hotel i Kristiansand i morgen hvis jeg bliver nødt til at vente på bussen. Det var alt herfra.



Om fisken har jeg skrevet i min blog:

Efter at jeg havde skrevet i går aftes hørte jeg at det plaskede nede fra åen. Jeg havde slæbt min fiskestang med hele vejen over fjeldet uden at fiske fordi jeg var for træt når jeg nåede frem om aftenen, men i går var jeg relativt frisk fordi jeg havde gået knap så langt som ellers og havde taget den med ro. Det krævede sikkert fisketegn at fiske i åen, men jeg regnede med at jeg kunne fiske uforstyrret, selv om der lå hytter i nærheden. Det var trods alt hverdag. Så jeg tog min fiskestang og gik ned til åen. Det viste sig at den var alt for lavvandet til at jeg kunne fiske med blink. Den var faktisk så lavvandet at jeg kunne gå i den de fleste steder uden at få vand i støvlerne. Åen var skiftevis dyb nok til at fiskene kunne svømme frit mens den andre steder var så lav at fiskene kun med besvær kunne komme fremad. Jeg tænkte at hvis en klodset bjørn kunne fange en fisk med sine labber, så må jeg da også kunne. Så jeg gik ned i åen på jagt efter en fisk. Planen var at skræmme fiskene op på det lidt lavere vand, hvor jeg måske kunne nå at fange en. Det var ikke helt så let som jeg regnede med. Når jeg hørte en fisk spurtede jeg henimod den, men de kendte åen så godt at de præcis vidste hvor de kunne komme forbi de grunde steder. Det var umuligt at fange dem når de kunne svømme frit, for de svømmer enormt hurtigt. På et tidspunkt var en fisk ved at blive fanget på en banke, og jeg styrtede henimod den, men lige inden jeg nåede hen til den, kom den i tanke om at det nok var smartere at svømme den anden vej, så den vendte rundt og væk var den. En anden tog chancen og svømmede som et lyn imellem benene på mig, og jeg nåede ikke at fange den. Jeg gik længere op af åen og så en fisk der var fanget lidt i en bugtning af åen, hvor den skulle over en banke for at komme væk. Jeg stod helt stille for at se om jeg kunne finde ud af hvor den var. Så fik jeg øje på halen af den lige ved min højre fod. Den lå helt stille, helt inde ved brinken. Meget langsomt satte jeg mine hænder ned i vandet. Den højre hånd, der hvor halen var, og den venstre hån 20-30 cm fra hvor resten af kroppen nødvendigvis måtte befinde sig. Og så greb jeg den i et snuptag. Den sprællede helt vildt og jeg måtte holde godt fast men jeg fik den i land og gav den et gok i nødden.
Så så jeg at den så mærkelig mager ud og så gik det omsider op for mig at det var en ørred som havde været oppe i åen for at gyde. Den var nok 45-50 cm.
Jeg havde ikke noget olie, så den blev flået og dampet i bunden af en gryde med salt, peber og hvidløg.
Det blev den første fisk jeg fangede i år og sikkert også den sidste.