søndag den 10. november 2013

5. oktober. Bleskestadmoen - Mostøl. 5 timer

Vejret var grå og trist da jeg startede fra Bleskestadmoen, men heldigvis regnede det ikke. Turen jeg skulle gå den dag var ikke ret lang. Formodentlig omkring 4 timer uden pauser. Som den eneste dag på hele turen kom jeg heller ikke forbi nogen søer af betydning.
 

 
Bleskestadmoen - Mostøl - Krossvatn.

 
Valajuv




 
Skitstølvatnet ses midt i billedet.


Elven til højre hedder Gaukstølåa. Billedet er taget bagud.
 
En times tid før jeg kom ned på vejen mødte jeg en familie. Det var far, mor og to teenagedøtre, der var på en dagstur i fjeldet. Det var de første mennesker jeg mødte siden jeg havde forladt Haukeliseter. Ca. et kvarter før jeg mødte dem var jeg væltet, og fordi min fod sad lidt i klemme kom jeg til at vride i knæet. Det var den alvorligste skade jeg havde under hele turen, men heldigvis var den ikke mere alvorlig end at det forsvandt efter et par dage. Faldet gjorde at jeg derefter var endnu mere forsigtig med hvor jeg satte fødderne, så jeg i hvert fald ikke risikerede at min fod kunne sidde fast, hvis jeg væltede igen.

 
Den lille elv i bunden af kløften hedder Jonsstølåno.
 
Fordi det var muligt at køre næsten helt hen til hytten, var jeg spændt på om der var nogen mennesker i den, for det var jo lørdag, men heldigvis var den tom. 
 
Mosvatnet til venstre og fjeldet i midten.

Mosvatnet med Næverhatten i baggrunden.


Mosvatnet.
 
Jeg kunne ikke få mobilkontakt fra hytten, så jeg gik ud mod Suldalsvatnet. Jeg sendte en sms til min mor om at jeg havde det godt, og at hun formodentlig ikke ville høre fra mig den næste uges tid. Så gik jeg tilbage mod hytten, men da jeg efter nogle timer kiggede på min mobil, kunne jeg se at min sms alligevel ikke var blevet afsendt. Det var blevet mørkt i mellemtiden, så jeg gad ikke gå tilbage mod Suldalsvatnet for at prøve igen. I stedet besluttede jeg mig for at blive en dag ekstra i Mostøl. Mit skadede knæ ville få ro, og der var under alle omstændigheder så langt til Krossvatn, at det var bedst at starte tidligt om morgenen for at nå frem inden det blev mørkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar