fredag den 8. november 2013

9. oktober. Vassdalstjørn - Hovatn. 3 timer

Det var gråt fra om morgenen da jeg startede fra Vassdalstjørn, og det regnede næsten uafbrudt hele dagen. Så jeg sørgede så vidt det var muligt for at holde pause når der var et lille ophold i regnen, så jeg samtidig kunne få taget et billede. Det blev ikke til mange billeder, for selv om det ikke regnede så kraftigt, havde jeg ikke lyst til at løbe nogen risiko med kameraet. Heldigvis skulle jeg ikke gå så langt den dag, og jeg havde vinden i ryggen. Jeg tænkte med lidt medlidenhed på manden med de to drenge. De skulle gå mod vinden og de havde mere end dobbelt så lang en vej som mig.
 
Blåsjø kan ses i baggrunden.

 
Reinsgrovtjønnane er søen bagest i billedet.
 
Hovatn (søen) bagest til venstre. Hytten kan anes til højre for søen.
 
Hovatn
 
Jeg havde ellers glædet mig til snart at komme ind i hytten da jeg så den, men der viste sig en sidste forhindring.
 
 

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar